Lørdag den 2. juni 2018 stiftede vi Bugatti Club Denmark ved en storstilet event i Den Gamle By i Aarhus. Mere end 45 potentielle medlemmer og 15 Bugattier var mødt op for at markere genopstandelsen af den tidligere danske Bugatti klub fra 1966.

Klokken 12 kørte kortegen samlet ind i Den Gamle By og tog opstilling på Torvet, omgivet af bindingsværkshuse. De franske biler tiltrak talrige tilskuere, da Den Gamle By samtidig var vært for arrangementet ‘Fart paa!’.

Klubbens grundlæggelse foregik ved en stiftende generalforsamling i det smukke Hobro-huset fra 1814 og afsluttedes med kanonsalutering.

Se billeder fra stiftelsen HER
Læs om Bugatti Club Denmark her