SØNDERJYLLAND 2024

BCDs sommertræf blev afviklet i den sidste, forlængede weekend i august: torsdag d.22. til søndag d.25. Og det blev endnu større end de tidligere træf med flere vogne og endnu mere internationalt end tidligere. Der var i alt 25 Bugatti og to Riley 9. De udenlandske deltagere var fra Norge, Frankrig, Tyskland, Holland og Sverige.

Torsdag var samlingsdag med generalforsamling og parade ved slottet i Sønderborg sammen den lokale veteranbilklub. Bugattierne gav de gæve sønderjyder noget meget anderledes mekanik at tage i øjesyn. Træffets base var Hotel Sønderborg Strand, hvor alt klappede som det bør.

Fredagens rute gik rundt på Broagerland med en kort pause ved Cathrinesminde Teglværk, der fungerer som museum, og et spændende besøg på Petersens teglværker. Derefter gik det op ad egnens østkyst ud mod Lillebælt. Ruten var lang, vejret blandet og pauserne fantastiske, så der måtte improviseres en afkortning (jeg hørte ingen indvendinger). Jeg tror alle blev imponerede over Marcussens orgelbyggeri midt i Aabenraa. Det er en håndværksvirksomhed, som drives med og af passion. Lige noget for Bugattister, som vel er drevet af præcis dette – og brændstof i tanken.

Længste rute var lørdagens, som gik tværs over Jyllands rod helt ud til Vadehavet. Aftenens afsluttende middag afsluttedes med et forrygende tordenvejr, som vi søndag opdagede, havde givet en skypumpe med tilhørende ravage.

Ruterne var lagt af Peter Zinck og der var noget for enhver smag: Lige stræk ud til Vestkysten og masser af slyngninger og bakker i de østlige egne og ikke mindst på Als, hvor vi kørte rundt søndag. Den foregående aftens uvejr havde affødt flere væltede træer. Held i uheld var Hörlens derfor i moderne vogn, som fik fornøjelsen af at trække et træ væk fra vejen. Det skulle ikke standse Bugattiklubben.

Blandt de deltagende biler var der flere, vi så for første gang fordi de har været under genopbygning og er blevet færdige for ganske nyligt. Mest interessant for den danske vinkel var Terkel Lund Ovesens Type 30: Chassis 4193. Den har ikke været ude at køre de sidste ca. 70 år; men den har overlevet trygt hos Jørgen Riber og sidst hans svigersøn Morten Meldgaard, som igangsatte restaureringen; men solgte projektet til Terkel Lund Ovesen. Siden da er det gået stærkt, så den blev synet i april 2024. det var en fornøjelse at se den i fuld vigør.

Størst respekt vandt far/søn-teamet Jacques og Irian Paul, som kørte hele vejen frem og tilbage fra det centrale Holland i deres Type 40. når man ikke har trailer, er det ikke godt når benzinpumpen sætter ud; men efter farvel-frokosten i Dyvig, blev der monteret en reservepumpe.

Det var et på alle måder vellykket træf. Jeg havde fornøjelsen af periodevis at have tre forskellige kvindelige navigatører, som ind i mellem måtte overlade deres Bugattisæde til sønner, døtre og søstre. En god måde, at få talt lidt mere. Men først når jeg er kommet ud af andet gear. Tandhjulene fungerer fint; men det lader høre fra sig.

/Bering

Se fotos fra træffet i galleriet her >>