Ettore Bugatti

Hvad er ligheden mellem en bilfabrikant og en renæssance-fyrste? Svaret er Ettore Bugatti.
Ingen anden i historien har bygget så fantastiske biler og samtidig skabt dem i sit helt eget eventyrrige af en bilfabrik.

Ettore Arco Isidoro Bugatti var italiener, født i Milano den 15. september 1881. Familien var kunstnere i flere generationer, hvilket naturligt prægede den unge Ettore. Han begyndte på kunstskole, men var meget mere interesseret i sen-1800 tallets tekniske vidundere, - især bilen.

Derfor skiftede den unge Ettore til en læreplads hos motorcykel- og bilfabrikken Prinetti & Stucchi, hvorefter han fik jobs som bilkonstruktør først hos tyske De Dietrich og derefter hos Deutz i Køln. Begge steder designede Ettore Bugatti motorstærke biler til købere af luksusvogne, og med ham selv bag rattet deltog de også i nogle af datidens landevejsløb.

Bugatti havde det bedst med at være sin egen herre, så efter at have fundet økonomisk støtte købte han i 1909 et nedlagt farveri i Molsheim, dengang tysk, men efter Første Verdenskrig det franske Alsace. Her blev de første Bugatti biler bygget i 1910 med inspiration i prototypen type 10, som Ettore havde bygget i sin kælder, allerede mens han var hos Deutz. Type 10 var en ganske lille, men yderst velbygget og teknisk sofistikeret bil, - og den eksisterer stadig.

Det årlige antal nye Bugatti vogne var beskedent, men de kørte sig hurtigt til flotte resultater i væddeløb, og på bilmarkedet blev de efterspurgt af især velhavende købere, der ønskede en let og sportslig bil af bedste kvalitet. Ettore Bugatti fik snart råd til både at bygge sig en stor villa ved fabrikken og til – ud over familielivet - at dyrke sine passioner for hestesport og hundeopdræt.

Virksomheden i Molsheim udviklede sig i 1920erne med nye fabriksbygninger foruden Ettore Bugattis hestestalde og garager. I en af de ældre fabriksbygninger blev udstillet afdøde lillebror Rembrandt Bugattis verdenskendte dyreskulpturer. På gårdspladsen blev bygget et stort rundt dueslag til Ettores duer, og til de udvalgte kunder, som fik lov til selv at hente deres nye bil, byggede Bugatti et hotel lige nord for fabrikken. Ettore Bugattis ånd og design prægede det hele i stort og småt, fra hans tøj af eget design og til de smukke bronzehængsler, der bar fabrikkens egetræsporte.

Ettore Bugatti – af sine ansatte kaldet ’Le Patron’ – regerede sit ’rige’ som en fyrste fra en svunden, feudal tid. Oplyst enevælde. Personligheden trådte også frem, hvis nogen begik den fejl at kritisere hans biler. Da en kunde besværede sig over svage bremser, faldt svaret prompte: ’Jeg bygger biler til at køre, ikke at bremse!’ En anden mente at hans vogn var vanskelig at starte om vinteren og fik svaret: ’Når folk har råd til at købe en Bugatti, har de også råd til en opvarmet garage!”

Den økonomiske krise i 1930rne ramte Ettore Bugatti hårdt, men som altid klarede han sig igennem. For det første havde Bugatti en trofast kundekreds, - også selv om mange af dem ikke var så velbeslåede som før. For det andet vandt Bugatti et udbud fra de franske statsbaner med designet af et revolutionerende nyt og hurtigt motortog til de lange linjer som Paris - Marseille. Dermed blev Bugatti i Molsheim også togfabrikant, en aktivitet der tog så meget af Ettore Bugattis tid, at hans meget talentfulde søn Jean overtog ledelsen af bilfabrikationen.

I august 1939, da truslen om krig trak op over Europa, ramte tragedien for alvor Bugatti familien. Jean kørte sig ihjel, kun 30 år gammel, da han på en afspærret landevej testede den Bugatti racerbil, som kort forinden havde vundet 24 timers løbet på Le Mans banen. Året efter overtog tyskerne hele fabrikken, så under resten af Anden Verdenskrig arbejdede Ettore Bugatti med nye projekter på sit udviklingsværksted i Paris, blandt andet et højhastighedsfly.

Efter krigen måtte Ettore Bugatti – stadig italiensk statsborger men altid fransksindet – igennem en opslidende retssag for at få fabrikken i Molsheim tilbage. Det lykkedes til sidst, men da var han meget syg og døde i august 1947 – uden at se sit elskede Molsheim igen. Bugatti familien fortsatte efter krigen med service på biler og tog samt med enkelte forsøg på bilfabrikation, - men de gode år var ovre. I 1963 solgte familien virksomheden til Hispano-Suiza, og dermed sluttede den klassiske Bugatti epoke i Molsheim.

/fs