Bugatti bilerne, udvalgte typer
Bugattis navngav sine vogne med typenumre. Numrene blev tildelt vognene kronologisk i takt med at de blev udviklet og har ingen sammenhæng med de årstal de pågældende vogne blev udviklet i.
Type 13 - blev Bugattis første produktionsmodel, som i en række varianter (type 15, 17, 22 og 23 m.fl.) blev fremstillet i perioden 1910 – 1926 i godt 2.400 eksemplarer. Fra 1919 kunne den 4-cylindrede motor fås med 4 ventiler pr. cylinder, som i racerudgaven især blev berømt for 1-2-3-4 sejren i Brescia 1921.
Type 18 og 21 - var en stor 5-liters racerbil, der 1912- 1914 blev fremstillet i kun syv eksemplarer. Motoren var med 3 ventiler pr. cylinder og præsterede 90 HK. Typen klarede sig godt i bjergløb, men motorens smøring var utilstrækkelig til succes på længere løb blandt andet i USA.
Type 30 - opfyldte Bugattis ambitioner om at producere en større 8-cylindret vogn. Motoren på 2 liter og med tre ventiler pr. cylinder viste for første gang Bugattis helt kantede motordesign. Typen blev bygget 1922 – 1926 i omkring 600 styk heraf nogle i en tidlig racerudgave type 29/30.
Type 35 - racerbilen viste i 1924 Ettore Bugattis suveræne sans for design bl.a. af nye alufælge. Motoren var en stærkere udgave af type 30, der først ydede 90 HK, og senere med kompressor 130 HK. I årene 1924 - 1931 blev der fremstillet 210 styk, foruden 130 af en enklere 8-cyl. 2 liters udgave, betegnet type 35A.
Type 37 - lignede, bortset fra brugen af trådhjul, type 35 raceren men havde en ny 4-cylindret motor på 1,5 liter. Motoren ydede 60 HK og som type 37A med kompressor op mod 90 HK. 290 styk type 37 blev bygget 1926 – 1930. Da en Bugatti hermed blev til at erhverve for flere kørere, deltog den i mange lokale løb.
Type 38 - afløste type 30 og var også til købere af sportslige luksusbiler. Motoren var stadig en 8-cylindret 2 liters motor på 70 HK, og chassiset nu med alle Bugatti kendemærker som for eksempel den elegante smedede foraksel med for-fjedrene ført igennem. 385 styk type 38 blev bygget i årene 1926 - 1927.
Type 40 - tog over efter type 23 og var med 4-cylindret motor på 1,5 liter, samme som i type 37. Type 40 rummede alle Bugatti kvaliteterne til en konkurrencedygtig pris. I årene 1926 – 1930 byggede Bugatti 830 eksemplarer af type 40, heraf 40 styk type 40A med den senere og lidt større motorblok fra type 49.
Type 41 - ’Royale’ opfyldte Ettore Bugattis gamle drøm om at tilbyde en bil, der klart overgik Rolls Royce. Kæmpebilen havde 8-cyl. motor på 12 liter og akselafstand på 4,3 m. Bugatti planlagde 25 styk, men på grund af den økonomiske depression fra 1929 blev der kun bygget 6 eksemplarer. De eksisterer alle i dag.
Type 43 - blev Bugattis fuldblods sportsvogn, bygget i 160 styk i årene 1927 – 1932. Motoren var som i type 35B raceren på 2,3 liter fordelt på 8 cylindre. Med en vægt på kun ca. 1.100 kg og en effekt på 120 HK, kunne den heldige køber af en type 43 sætte sig bag rattet i en af tidens absolutte super sportsvogne.
Type 44 - blev arvtageren efter type 38. Det vil sige en touring-vogn i luksus-klassen. Den 8-cylindrede motoren var på 3 liter og af ny konstruktion, dog stadig med en enkelt overliggende knastaksel. ’Molsheims Buick’ blev den kaldt, og i årene 1927 - 1930 blev der fremstillet næsten 1.100 eksemplarer af type 44.
Type 46 - var for de velhavende kunder, der dog ikke havde råd til en ’Royale’, eller som bare ville have en luksusvogn af overkommelig størrelse. Motoren var en 8 cyl. på 5,4 liter, der ydede 140 HK, eller 160 HK, hvis det var en af de få type 46S med kompressor. Omkring 400 type 46 blev bygget i årene 1929 – 1936.
Type 49 - fulgte efter type 44 og blev Bugattis sidste biltype, hvor den 8 cylindrede motor var med enkelt overliggende knastaksel. En raffineret og komfortabel rejsevogn, der i årene 1930 – 1934 blev bygget i 470 eksemplarer, de fleste udstyret med karosseri fra et af mange estimerede franske karosserifirmaer.
Type 50 - viste, at Ettore Bugatti også lod sig inspirere af andre konstruktører, her amerikanske Harry Miller. Dens 5 liters motor blev derfor udstyret med to overliggende knastaksler og nu kun to ventiler pr. cylinder. Motoren i store sportsvogn udviklede 200 HK, og bilen blev bygget i 65 styk i årene 1930 – 1934.
Type 51 - byggede videre på type 35 Grand Prix raceren, men nu med to overliggende knastaksler i den kompressor-ladede motor, der ydede 160 – 180 HK. Type 51 blev bygget i kun 40 eksemplarer i årene 1931 – 1935 og anses som den mest effektive racerbil, der blev bygget i Molsheim i Ettore Bugattis tid.
Type 52 - kaldet ’Baby’ var oprindelig en børneudgave af type 35, bygget i 1926 i halv størrelse som fødselsdagsgave til Bugattis yngste søn Roland. Med elektrisk motor og firehjulsbremser blev den hurtigt efterspurgt af Bugattis kunder verden over. Formentlig blev der bygget godt et par hundrede eksemplarer.
Type 55 - var en elegant 2-sædet sportsvogn, ofte med fabrikkens eget karosseri i amerikansk roadster stil, der var tegnet af Ettore Bugattis ældste søn Jean. Motoren var en lidt neddroslet udgave af 2,3 liters motoren fra type 51, som ydede 130 HK. Type 55 blev bygget i 38 eksemplarer i perioden 1932 – 1935.
Type 57 - blev i 1934 - 1940 Bugattis sidste sportslige og succesfulde luksusbil, bygget i 630 styk. Motoren var en ny 3,3 liters konstruktion med to overliggende knastaksler og ydelse 135 HK, med kompressor 160 HK. Bugatti byggede også 40 styk af type 57S med lavere chassis, typisk iklædt særdeles smarte karosserier.
Type 59 - var Bugattis sidste klassiske Grand Prix racer, der delte motor med type 57 i 57SC kompressor-udgaven. Hjulene var helt specielle med pianotråds-eger til sideværts kræfter og tandkrans til acceleration og bremsning. Succesen på banerne udeblev dog, og kun 6 eller 7 eksemplarer blev bygget i 1934 – 1936.
Type 101 - blev efter Ettore Bugattis død i 1947 Molsheim fabrikkens sidste forsøg på bilproduktion. Basis var en videreudvikling af type 57 chassis og motor, og resultatet var elegante luksus-sportsvogne, som efterkrigstiden dog ikke havde kunderne til. Derfor blev der kun bygget en håndfuld i årene 1951 – 1953.
/fs